Smart marketing

Vi kender det alle sammen, det med at få en stribe e-mails hver dag med diverse reklamer fra firmaer, som man ikke har bedt om at sende disse reklamer. Og vi er sikkert også mange, der med nogen forundring har tænkt på, hvor dette eller hint firma mon har fået min e-mail adresse fra.

For nogle dage siden fandt jeg min mailboks godt læsset til med diverse nyhedsbreve fra blandt andet webshops, hvor jeg er sikker på, at jeg aldrig har handlet, hvorfor det er lidt af en gåde, hvor de har min e-mail adresse fra.

Det fik mig til at bruge en ledig stund til at søge lidt oplysninger om lovligheden af den slags e-mail marketing, som rigtig mange webshops jo betjener sig af. Jeg kan nu ikke påstå, at jeg blev voldsomt meget klogere, men jeg hæftede mig dog ved en formulering på Forbrugerombudsmandens hjemmeside om, at det er lovligt at videregive visse oplysninger om personer til andre firmaer, men der må dog ikke være tale om såkaldte personfølsomme oplysninger.

Så jeg går ud fra, at der foregår en livlig handel med hele databaser fulde af e-mail adresser mellem forskellige firmaer, som primært reklamerer for deres varer eller ydelser ved at sende nyhedsbreve ud til potentielle kunder.

Og det kan faktisk godt undre mig lidt, at den slags tilsyneladende er lovligt, for så vidt jeg er orienteret, er det ikke lovligt bare at tage telefonbogen og så begynde at ringe til folk for at reklamere for et eller andet produkt. Den slags må man selvfølgelig godt, hvis de pågældende modtagere af et telefonopkald selv har oplyst deres telefonnummer og på den måde sagt ja tak til at blive ringet op.

Det er temmelig oplagt, at der må være en hel industri bag denne form for reklamering. De firmaer, der udsender alle disse nyhedsbreve, må nødvendigvis have et godt nyhedsbrev system, der ved hjælp af dertil indrettet software gør det nemt og hurtigt at udsende de mange reklameskrivelser, som lander i tusindvis af mailbokse hver eneste dag.

Selv har jeg ikke det store kendskab til, hvordan den slags er indrettet, og det interesserer mig heller ikke voldsomt meget, for i bund og grund er jeg helt sikkert tilhænger af de digitale former for kommunikation, som i høj grad er blevet en del af hverdagen for langt de fleste af os.

Mange af de funktioner, som vi tidligere gennemførte via telefonsamtaler og efterfølgende modtagelse af en godt gammeldags brev, er i vore dage automatiseret i en grad, så det sparer en masse penge.

Her for nylig var jeg i den situation, at jeg skulle købe et par flybilletter til min kone og mig, idet vi agter os til Sydfrankrig for at besøge vores datter, der bor i Nice. Det tog mig under 10 minutter, og så havde jeg printet billetterne ud, og på afrejsedagen tjekker jeg ind digitalt. Og så synes jeg, det er en god ting, at flyselskaberne også tilbyder en SMS marketing service, så man får besked, hvis afgangen for eksempel er forsinket.

Disclaimer