Bjælkehytte?

Da vi købte vores sommerhus for godt et år siden, var vi helt bevidste om, at det rent størrelsesmæssigt var lige i underkanten, hvis vi også skulle kunne have vores voksne børn og små børnebørn på besøg med overnatning. Men huset har en fantastisk beliggenhed og er særdeles velholdt, så der ikke har været ret meget, vi har skulle gøre ved selve huset.

Derfor valgte vi at købe det trods de manglende kvadratmeter, og min kone og jeg talte om, at vi eventuelt kunne bygge en form for anneks til huset med nogle ekstra sovepladser i, hvis behovet for det skulle vise sig.

Og det gjorde det meget hurtigt, for vores sommerhus blev meget populært blandt vores børn og ikke mindst de tre børnebørn, så vi fik flittigt besøg i weekender og ferier. Derfor besluttede vi her i det tidlige forår at gøre noget ved vores mangel på sovepladser, og for at slippe nogenlunde overkommeligt over arbejdet med byggeriet, valgte vi at købe et færdigt ”hus” som byggesæt.

Vi var for godt tre uger siden ude at kigge på en større udstilling af bjælkehytter, som et firma i nærheden af vores sommerhus havde annonceret med. Der var et ganske stort udvalg af hytter i forskellige størrelser og altså også nogle stykker, der kunne matche vores behov.

Jeg faldt over en bestemt en af slagsen, fordi den pågældende hytte dels har et opholdsrum, der er stort nok til både en dobbeltseng og et par køjesenge, dels i den ene ende har et adskilt redskabsrum, hvor der er fin plads til den græsslåmaskine, jeg har stående ude i sommerhuset, men som jeg er nødt til at dække til med en presenning, fordi den ikke kan være i det diminutive redskabsrum, der hører til vores sommerhus. Og hvem drømmer ikke om redskabsrum som disse?

Min kone var med på at købe den model, men hun var langt fra færdig med at kigge på de forskellige udstillinger, firmaet havde etableret udendørs. Hun har nemlig flere gange udtrykt ønsket om, at vi sætter en eller anden form for hegn op langs de to sider af sommerhusets terrasse for at skabe noget bedre læ.

Og nu faldt hun for et Plus Trend hegn, som hun straks kunne se ville klæde huset godt. Det har den fordel, at det kan købes i moduler i forskellige størrelser, så vi uden problemer kan få det til at passe til terrassens afgrænsninger.

Og det har også en anden fordel, tænkte jeg ved mig selv, for det er fremstillet i polyrattan flet, som ikke kræver vedligeholdelse i form af maling eller andet. Jeg har altid haft en forkærlighed for vedligeholdelsesfrie hegn i god kvalitet – ikke af dovenskab, men der er da ikke noget mere hjernedødt end at stå og smøre maling eller træbeskyttelse på et hegn, vel?

Så det blev et større indkøb vi gjorde den dag, og nu skal jeg i den kommende weekend i gang med at samle vores nye bjælkehytte, og så skal jeg også have opsat et trådhegn rundt om hele grunden, så vores frække hund ikke har mulighed for at tage på springtur.

Disclaimer