Umulige drenge

Den store af mine 2 drenge er helt umulig. Pjækker fra skolen, laver ikke sine lektier, gider ikke hjælpe til herhjemme med simple ting. Han overholder heller ikke aftalerne, vi laver. Han er kort sagt umulig. Han går i 8. klasse. Hidtil har han været dygtig, og sød og kærlig. Men nu er han bare inde i den her periode, hvor intet er rigtigt. Ligegyldigt, hvad jeg gør. Og jeg er træt af det. Jeg gider ikke skændes med ham længere. Vi har hver dag en kæmpe kamp om, hvem der skal lufte hunden.
Jeg har talt med skolen, han går på om det.

De siger, at det er meget normalt, at drengene løber ind i sådan en periode. Stemmen forandrer sig, hormonerne kører vildt i kroppen, og ja, det er bare et spørgsmål om tid. De rådede mig til at være tålmodig. Men jeg tænker, at måske en efterskole er løsningen? Noget a la : https://naae.dk/

Det er lettere sagt end gjort

Som mor til to drenge, der begge har fart på, og med en mand, som aldrig er hjemme pga. hans arbejde, er der meget, der falder på mig. Og jeg kan ikke holde til det længere. Min store dreng har i de sidste 3 måneder bare gjort livet uudholdeligt for mig. Den lille er stadig sød, men jeg må indrømme, at jeg gruer for de næste år. Hvis han udvikler sig som den store, så må jeg vist sige, at jeg har fejlet som mor …

Jeg har talt med min store dreng. Har spurgt ind til, om der er problemer i skolen. Det synes han ikke, at der er. Det er bare ikke sjovt at bruge 8 timer der hver dag. 4 timer burde være nok, så han kan få lov til at gøre andre ting. Jeg har spurgt ham om, hvad han gerne vil lave i de 4 timer. Svaret var, at han gerne vil fotografere og lave film.

Det der med fotografi har han fra sin far. Han rejser nemlig hele verden rundt som fotoreporter. Lige nu er han i Syrien, og jeg er hunderæd, for at bureauet sender mig et telegram med dårlige nyheder.

Min store søn er en kærlig dreng, og jeg kan slet ikke forstå, hvorfor han er gået helt i baglås herhjemme. Vi har talt lidt om det. Han vil gerne væk: Væk fra at være en kendt fotografs søn væk fra klassekammeraterne, som han ikke stoler på væk fra rutinen væk fra kedelig skolegang.

9 klasse på efterskole

Jeg har derfor været inde på nettet for at se, om der er andre skolemuligheder for en 16 årig knøs. Jeg har søgt på ”efterskole 9. klasse”, og det gav mange gode resultater. Nu laver jeg en liste med links til efterskolerne, som jeg mener, vil kunne interessere ham. Og så beder jeg ham om at kigge på dem. Måske finder han noget, som han synes, ser fristende ud. Jeg er nemlig overbevist om, at han ikke vil droppe helt ud. Han har vist bare brug for en pause fra os vores hverdag, skolen. Måske har han også brug for at finde nye venner, som også deler nogle af hans interesser.

Disclaimer