Mine børn er ved at forstå det her med penge. De ved at 100 kroner kan betale for 2 – 3 poser slik, og de ved, at hvis de vil have fredagsslik, så skal de spare sammen i løbet af ugen. Vi køber ikke ekstra slik til vores to små slikmunde. Den lille elsker vingummi, og den store er helt vild med lakrids. Heldigvis, så har vi lært dem, at i løbet af ugen, så kan de klare deres søde tand med frugt og søde grøntsager. Jeg tror, de har arvet deres glæde for slik fra mig! Jeg er selv meget slikken, men har dog også lært at værdsætte sundt slik. En proteinbar med chokolade er ok for mig. Det behøver ikke at være luksuslakrids fra Bülow eller belgisk chokolade. Selv om det er dejligt.
Så skete det
Men forleden kom min lille pige grædende ind til mig. Jeg sad i stuen og lavede noget arbejde på min lap top. Jeg er i den heldige position, at jeg kan arbejde hjemmefra. Som underviser på universitet kan jeg klare alt det administrative hjemmefra.
Da hun kom grædende, tog jeg hende op på skødet. Låste for skærmen og spurgte hende om, hvad der er galt. Hun fortalte mig, at hun ikke kan lukke sin pengekasse op.
Jeg skal lige sige, at begge børnene hver især har fået en pengekasse, hvor de kan lægge deres lommepenge i, hvis de vil spare op til noget særligt. Det er sådan nogle, rigtigt gammeldags nogen, vi har givet dem. Med nøgle, og i grøn farve. Med skuffe til mønter og sedler nedenunder.
Find en billig låsesmed
”Hvorfor skal du åbne for pengekassen nu?” Spurgte jeg hende. Jo, du har jo fødselsdag i næste uge, og jeg har aftalt med far, at vi skal købe en hemmelighed til dig i morgen. Du må ikke vide det!
Jeg blev meget rørt. Fortalte hende, at det ikke gør noget, hvis de ikke køber en hemmelighed til mig. Jo, det gør noget, insisterede hun. Ok. Jamen, så skal du vist ringe efter en billig låsesmed her i København, som kan hjælpe dig med at få den op. Hun kiggede på mig med store øjne. ”Jeg kender ingen låsesmede.”
”Kan vi så lege, at jeg er sådan en? Jeg kan måske hjælpe dig med at få den op. Har du mistet nøglen?” Hun fortæller mig, at hun ikke ved, hvor nøglen er, og at det er vigtigt, at jeg hjælper hende.
Vi går ind på hendes værelse og leder efter nøglen. Den er ikke til at finde. Et eller andet sted må den være, men vi kan ikke finde den. Jeg dirker låsen op for hende. Heldigvis er det en simpel, lille pengekasse. Hun er glad. Jeg siger til hende, at hun ikke skal fortælle mig hemmeligheden.
Jeg går tilbage til min lap top. Får gjort det sidste jeg manglede, og går ud i vores bryggers. Jeg skal have en vask over. Vender tøjet, så det ikke mister farve. Og hvad dumper ud af en lille lomme? Nøglen selvfølgelig. Hun har glemt, at den ligger permanent i hendes bukselomme.
