YOU ARE HERE:

The Rock

The Rock

Arrangementoplysninger 

Evile + Warbringer + The Fading
Arrangement:
Evile + Warbringer + The Fading
Dato:
fredag 19. februar 21:45
Dørene åbner:
21:00
Pris:
110,- i forsalg // 135,- i døren
Kategori:
Live-koncerter
Køb billet online:

Beskrivelse

Old school thrash metal har fået en sand revival de seneste år og denne udenlandske pakke byder på nogle af de stærkeste eksponenter fra den nye generation.

Britiske EVILE udsendte i 2007 deres Flemming Rasmussen producerede debutalbum "Enter The Grave" via det legendariske Earache Records og blandt andet grundet en overordentlig positiv Kerrang! anmeldelse, der læste "Carrying the genre's whole 'revival' on their shoulders" blev alle øjne hurtigt rettet mod Huddersfield rødderne.
Bandets andet album "Infected Nations" blev udgivet i september 2009 og umiddelbart efter drog bandet på en længe plalagt tour med giganterne i Amon Amarth og Entombed. Men d. 5 oktober i Luleå fik bassist Mike Alexander et ildebefindende og døde på vej til hospitalet. EVILE afbrød selvfølgelig deres del af touren øjeblikkeligt og benyttede de næste mange uger på at finde ud af om de skulle fortsætte eller stoppe. Der var konsensus omkring at ære Alexanders minde på den eneste rigtige måde - nemlig at fortsætte med fuld skrue. Bandet har været på tour med Exodus, Satyricon og førnævnte Amon Amarth. Det er thrash metallens fineste nye forkæmpere!

http://www.evile.co.uk/

Det samme kan i dén grad siges om amerikanske WARBRINGER, der har en eksplicit old school vinkel på genren, og det fungerer! Med kun 5 års levetid er det utroligt så opmærksomme scenen er blevet på dette band. Seneste album "Waking Into Nightmares" blev udgivet via Centrury Media i maj 2009 og nåede #14 på Billboard Heatseakers charten. Hele sommeren 2009 blev brugt i Europa på samtlige af de etablerede metal-festivaler - hvor vejen også bragte dem forbi Danmark på Kansas City Live sammen med bl.a. Hatebreed og As We Fight. Sidst bandet gæstede Danmark var det som special guest på Napalm Death / Suffocation touren, der eksponerede WARBRINGER for tusindvis af mennesker.

http://www.myspace.com/warbringer

Åbneren på denne tour er noget så sjældent som et melodisk death metal band fra Israel, nemlig THE FADING. Med lynhurtige riffs og hyper-hurtige trommer samt ligelig inspiration fra den svenske melo-døds scene og de amerikanske thrash metal helte formår bandet at levere varen - både live og på album, som med debutpladen fra sommeren 2009, "In Sin We Find Salvation", der har fået utrolige anmeldelser med på vejen over hele linien!

http://www.myspace.com/thefading 

Seneste forumindlæg

Sv:Pirate Night
SigneA 17-08-10 15:30
Pirate Night
Memmer 16-08-10 22:37
Sv:Hvad Lytter D...
lady godiva 11-08-10 15:18

Mere ...

Login